Det er din frygt der stopper dig
Din frygt for hvad andre vil tænke er ubegrundet.
Det foregår alt sammen inde i dit hoved.
Din omverden ser dig som den altid har gjort.
Det må du ikke være flov eller pinlig over. Vi kan lide dig som du er.
Næsten alle frygter at se sig selv på video.
Du er helt normal. Den bedste – og eneste – måde at kommer over det, er gennem øvelse.
OG husk så, ingen er perfekt på video. Slet ikke første gang.
Kun gennem øvelse bliver du bedre og bedre til det du gør. Det gælder også video.
Din første video bliver måske ikke som du havde håbet. Men du lærer noget.
Du bliver en lille smule bedre. Og allerede i næste video er du lidt bedre.
Budskabet er det vigtigste
Budskabet i dine videoer er langt vigtigere end hvordan du ser ud.
Et budskab får styrke når du giver det personlighed.
Dit budskab bliver helt unikt når dine modtagere hører dig sige det.
OG husk nu, du laver ikke video for at se godt ud.
Du laver video for at sprede budskaber der bevæger mennesker.
Når vi ser dig fortælle et budskab, så kommer det til at virke stærkt.
Vi føler med dig.
Vi kan se dit kropssprog.
Din gejst.
Din entusiasme.
Derfor skal du øve dig.
Mange vil fortsætte med at føle ubehag ved at se sig selv på skærmen.
Men det er jo dybest set ligegyldigt.
Du skal ikke se på dig selv, men det er modtagerne der skal kunne se på dig.
Gå ud og spred dine budskaber på video.
Øv dig flere gange om ugen.
Se evt. Lise Hansens video hvor hun viser dig hvordan du udviser nærvær i præsentationen
Planlæg dig ud af frygten
Lad os lige lave regnestykket:
1 video om ugen i snit giver 53 videoer om året.
Så har du fået 53 videoer der ligger og arbejder for dig på Google, og YouTube.
Det er SEO som du næsten ikke kan betale dig fra.
OG tænk så hvis du lavede 2 videoer om ugen.
Når du nu var i gang…. Siger det bare.
En super effektiv taktisk når det kommer til at være produktiv og effektiv med din produktion, er at planlægge at optage flere videoer på en og samme gang.
Husk nu endelig at en video ikke behøver at være lang.
En video kan sagtens være 20 sekunder, eller 1 minut.
Hvis du f.eks. planlægger at optage video om tirsdagen så sæt 2 timer af om formiddagen hvor du er frisk.
Hvis du har planlagt at lave f.eks. 4 videoer af forskellige længde, ja så har du faktisk video til en hel måned… Kan du se hvor jeg vil hen?
Det er ikke så svært at lave 8 videoer om måneden.
Men det er måske ikke nok at optage videoerne.
Måske skal de også redigeres en smule.
Det kan du evt. gøre om eftermiddagen eller en anden dag.
Men pointen er at du nemt kan planlægge dig ud af at lave mange videoer på én gang.
Hent vores tjekliste til at skyde dine videoer
I et andet blogindlæg vil jeg forklare dig lidt omkring hvordan du kan bruge video effektivt på en side som indeholder meget info.
For det er virkeligt effektivt at bruge video som informationsværktøj.